|
Realtidsintegration med andre systemer
Med indbygget understøttelse af web services og XML giver Tangora Portal CMS rige muligheder for realtidsintegration mellem Tangora webløsninger og eksterne it-systemer. Udvalgte informationer fra virksomhedens økonomisystem, kundedatabase, sagsstyrings- eller produktionsstyringssystem kan således publiceres automatisk på fx virksomhedens intranet eller ekstranet – evt. med yderligere adgangskontrol, så det kun er bestemte brugerprofiler, der har adgang til informationerne. Omvendt kan informationer fra websitet fx i form af indsendelser fra en kontaktformular automatisk overføres til virksomhedens kundedatabase, så al kontaktinformation er samlet ét sted. På den måde kan Tangora webløsninger og forskellige it-systemer dele data og funktionalitet ved hjælp af web services. Fordelen herved er, at data kun skal vedligeholdes ét sted, og at komplekse funktioner kun skal udvikles én gang. Det giver ressourcebesparelser og bedre datakvalitet.
Genvej til denne side: www.tangora.dk/integration | ||||
