Café Noir
5x5.gif
5x5.gif
4x4.gif
Synes du det her er sort?
Synes du det her er sort… så skulle du prøve en nat på Hotel Café Noir.
Site: http://www.cafenoir.dk
Branche: Produktion
Tilknyttet: Mindit
Konfiguration: Café Noir
5x5.gif
10x10.gif
Sådan lyder slutbudskabet i de syrede film-noir reklamefilm, som man kan se i ”biografen” på Café Noirs website. Et website som i udstrakt grad spiller sammen med den øvrige markedsføring af Merrild Kaffes ”sorte” lillebror.

Gennem længere tid havde online-kommunikationen lidt på grund af et kompliceret system, der ikke var egnet til den måde, som Café Noir ønskede at opretholde deres website på. Derfor blev der truffet beslutning om at flytte websitet til et andet system – Tangora Portal CMS.

Nyt system – nemmere hverdag
Siden skiftet fra et ”[…] meget kompliceret og bøvlet system” til Tangora Portal CMS, går webarbejdet som en leg for Helle Stavø, marketingassistent hos Merrild Kaffe.
Vi har nu et værktøj, som giver os brede muligheder for at kommunikere vores budskaber til vores målgrupper, på den måde vi gerne vil. Og samtidig passer webløsningen præcis til vores behov – vi har hverken for mange funktioner eller står og mangler noget. Med Tangora Portal CMS er vores webarbejdet blevet nemmere og sjovere.

Rød tråd i kommunikationen
Café Noirs website er designet og bygget af Tangora Partneren Mindit, ved hjælp af peg-og-klik opsætning af standardmoduler i Tangora Portal CMS – og tilsat nogle få programmerede elementer, fx Flash-film. Det betyder, at Café Noir selv kan oprette nye konkurrencer, udskifte designs, publicere videoer, lægge nye opskrifter i deres opskriftsdatabase og meget mere. Den modulbaserede opbygning af websitet gør også, at Café Noir nemt kan skrue op eller ned for deres funktionsbehov, uden at starte forfra med deres webløsning eller investering – de ”klikker” blot et modul på eller fra deres licens, når deres behov ændrer sig.

Det betyder meget for os, at vores website udstråler dynamik og aktualitet, da websitet blandt andet virker som indgangsportal til forskellige kampagnesites, som vi bruger løbende i vores markedsføring. Derfor er det vigtigt, at vi nemt kan udskifte designs og andet indhold, så der er en rød tråd i hele vores kommunikation, både på nettet, i TV og på tryk,” siger Helle Stavø.

Positive erfaringer kan bruges af andre
Café Noir er det første brand i Sara Lee koncernen, som har et 100 % lokalt dansk website, uden om koncernens normale guidelines for websites med hensyn til grafisk udtryk og teknisk platform. Og det ser Helle Stavø som noget, der sagtens kan overføres til andre Sara Lee brands, på grund af Café Noirs gode erfaringer med Tangora Portal CMS: ”Det er klart, at de andre brands lægger mærke til vores måde at bruge websitet i samspillet med den øvrige markedsføring af Café Noir. Og vores positive erfaringer med Tangora Portal CMS har en stor tyngde, så det kan sagtens tænkes, at der er flere der vælger at følge vores eksempel,” slutter Helle Stavø.

Om Café Noir
Merrild Kaffe, som er en del af den verdensomspændende Sara Lee Corporation, lancerede i 1986 Café Noir som luksuskaffen "til alle livets stjernestunder". Forbrugerne har lige siden anerkendt Café Noir for den høje kvalitet og den runde og fyldige smag. Café Noir byder på gode kaffeoplevelser lige fra Espresso til koffeinfri kaffe.

Download casen som printvenlig PDF-fil.
15x15.gif
Tilbage
Gå til forsiden