Hosting, opgradering og vedligeholdelse sikrer din investering

Hosting
Tangora Software tilbyder komplet hosting af Tangora Portal CMS websites i et centralt, sikkert driftsmiljø. Denne service ydes i samarbejde med Dansk Internet Rådgivning (DIR). Hosting omfatter bl.a. sikring, overvåg-ning af driftsmiljøet, backup og vedligeholdelse af det centrale driftsmiljø. Såvel fysiske forhold omkring driftsmiljøet som procedurer og sikkerhed i forbindelse med drift og håndtering af fejlsituationer lever op til IBM's standarder for IBM xSP Hosting. DIR var en af de første hosting-leverandører i Danmark udover IBM, der blev certificeret efter denne standard. Derudover er driften af alle Tangora web-løsninger CO2 neutral, da driften hos DIR er baseret på miljørigtige vindenergi.

CO2_neutral_.jpg

Tangoras kunder har også mulighed for selv at hoste webløsningen på en lokal server.

20x20.gif

Opgradering
Med enhver Tangora webløsning følger der et obligatorisk opgraderingsabonnement. Opgraderingsabonnementet giver ret til at bruge fremtidige opgraderinger til de moduler, der indgår i din Tangora Portal CMS og Tangora mini licens, og sikrer således, at investeringen beholder sin værdi i årene fremover, som et varigt aktiv. Abonnementsprisen for moduler, som er anskaffet på SaaS-vilkår, inkluderer også opgradering.

Software vedligeholdelse
Med enhver Tangora webløsning følger der et software vedligeholdelsesabonnement. Dette abonnement sikrer overvågning af Tangora Portal CMS og Tangora mini applikationen og løbende installation af opgraderinger til de moduler, der indgår i din Tangora webløsning. Abonnementsprisen for moduler, som er anskaffet på SaaS-vilkår, inkluderer også software vedligeholdelse.



Genvej til denne side: www.tangora.dk/service

Gå til forsiden