Visual Designer

Med introduktionen af designværktøjet Visual Designer gør Tangora Software det nu muligt at opbygge et webdesign som et såkaldt DIV-baseret layout ved blot at pege og klikke. Et DIV-baseret layout har nogle markante fordele i forhold til performance, søgemaskineindeksering og tilgængelighed.

Lav CSS uden at kode
Hidtil har DIV-baserede layouts skullet håndkodes med CSS og HTML-koder, men i Tangora Portal CMS 5 sker opbygningen visuelt via peg-og-klik, som automatisk genererer de bagvedliggende grafikker, CSS og DIV-elementer, der skaber layoutet. Det gør opbygningen af designs meget hurtigere, mere fleksibel og samtidig kan personer uden kode-kompetencer nu bygge designs, som normalt er forbeholdt folk med tekniske kompetencer inden for CSS og HTML-programmering.

Visual Designer kan anvendes i modulet Site Designer til opbygning af overordnede sitelayouts samt til opbygning af sidelayouts og layouts på nyhedssider, listesider og lignende funktionssider.

Visual Designer - NavigationDesigner

Ovenfor vises et screendump af Visual Designer i opbygningen af et sitelayout i Site Designer. Her indeholder "navigationsværktøjet" Navigation Designer flere muligheder for design af navigationen, med både en lang række foruddefineret designskabeloner, samt mulighed for brugerdefineret navigationstypografi. Du vælger selvfølgelig bare ved at pege og klikke.

 

Genvej til denne side: www.tangora.dk/visualdesigner

Gå til forsiden