|
| | | |  | | | |  | | | Med tilgang af 1 ny partner om måneden fortsætter Tangora Software sin udbygning af markedspositionen. | | | |  | | | Tangora Software A/S og Valtech A/S har indgået en partneraftale, der betyder, at Valtech styrker sit fokus yderligere på leverance af web-løsninger baseret på Tangora Portal CMS med tilførsel af yderligere Tangora kompetencer til følge:
- Valtech har valgt at styrke samarbejdet med Tangora Software efter frigivelsen af Tangora Portal CMS v4.1. Tangora Software repræsenterer i øjeblikket en af landets stærkeste CMS-leverandører, der - set i forhold til et flertal af danske virksomheders aktuelle behov - er særdeles konkurrencedygtig, udtaler Carsten Brogaard Jensen, Direktør i Valtech.
Valtech arbejder aktuelt med Tangora-løsninger for kunder i den finansielle sektor, industrien og for organisationer.
- Valtech besidder en unik vifte af kompetencer, som er sjælden set i Danmark. Med kompetencer inden for alle væsentlige elementer i en avanceret webløsning som for eksempel design, kommunikation, IT og strategi dækker Valtech til fulde behovet hos større kunder med behov for en avanceret, professionel web-løsning. Og som sådan er Valtech i vores øjne et rigtigt godt bud på, hvordan fremtidens løsningsleverandør af professionelle web-løsninger kommer til at se ud, siger Erik Seifert, adm. direktør i Tangora Software A/S.
Med Valtech har Tangora Software alene i 2005 indgået 6 nye partnerskaber herunder en af Nordens største system integratorer EDB Gruppen A/S – og flere er på vej. Aftalen med Valtech er en naturlig forlængelse af Tangora Softwares indgående arbejde med afsætningstrategien i det foregående år med et nyt partnerprogram til følge. Som softwareproducent med en strategisk afsætningsmodel baseret på salg udelukkende gennem autoriserede partnere er det nødvendigt til stadighed at udbygge kanalen samt sørge for, at en Tangora Partner besidder en solid rådgivnings- og implementeringsmæssig kompetence i firmaets produkter. Læs hele pressemeddelelsen fra Tangora Software. | |  |  |  | |  | | | |  | Tangora Software A/S | | 23.06.2005 |
| |  |  |  |
| |