Ringsted Bygningsentreprise
5x5.gif
5x5.gif
4x4.gif
Ringsted Bygningsentreprise
Flytning af data fra et proprietært CMS til et standardiseret CMS bekymrede Ringsted Bygningsentreprise, men bekymringerne blev hurtigt gjort til skamme af det udførte arbejde af Tangora Partneren Ravn IT.
Site: http://www.rbe.dk
Branche: Byggeri
Tilknyttet: Ravn IT
Konfiguration: Ringsted Bygningsentreprise A/S
5x5.gif
10x10.gif
Gnidningsløs konvertering af referencedata
Det var med nervøse miner, at Ringsted Bygningsentreprise sagde GO til at Tangora Partneren Ravn IT kunne påbegynde konverteringen af referencedata fra deres tidligere proprietære CMS til deres nyerhvervede Tangora Portal CMS licens. Mange ting kunne jo gå galt i denne proces, tænkte de – data kunne gå tabt, funktioner virkede måske ikke efter hensigten i det nye system, og så ville det måske blive en dyr affære, hele denne konvertering.
Men det skulle hurtigt vise sig, at Ringsted Bygningsentreprise gjorde sig unødige bekymringer.

Vi brugte ikke mange timer på konvertering og import af referencedata til Tangora Portal CMS. Først skulle den udleverede Excel-fil renses og optimeres, hvorefter den nemt kunne importeres til Tangoras database. Men vi forstod deres bekymring, for disse referencedata er hele deres digitale præsentationsgrundlag, og hvordan kunne et standardiseret rammesystem, som Tangora Portal CMS imødekomme deres specifikke ønsker, som de tidligere havde brugt mange ressourcer på at få specialprogrammeret. Derfor brugte vi god tid på at sætte dem ind i vores løsningsforslag,” siger Henrik Ravn, direktør i Ravn IT.

Med importen af referencedataene konfigurerede Ravn IT sig frem, via flere databaseliste-moduler i Tangora Portal CMS, til en database med visning af før-og-efter billeder for Ringsted Bygningsentreprises byggeprojekter. Databasen blev indrettet med forskellige visningskategorier og billedfiltre, som giver mulighed for forskellige krydssøgninger på referencerne, mens dataene stadig kun skal administreres ét sted.

Online billedbehandling forsimpler administration
Administrationen af referencedatabasen varetages til dagligt af Martin Maaløe, som er marketingkoordinator hos Ringsted Bygningsentreprise. Og han er begejstret for brugervenligheden af Tangora Portal CMS og den database, som Ravn IT har konfigureret til dem.
Vi kan uploade alle billeder på én gang, hvorefter billederne via nogle indbyggede filtre bliver vist i lige præcis den sammenhæng de passer i. Vi skal ikke foretage noget billedbehandling inden upload, og vi har heller ingen mængdeproblemer i visningen, da billederne placeres i lokale filarkiver som Ravn IT har konfigureret. Pladsmæssigt er der heller ikke de store bekymringer for os, idet systemet automatisk komprimerer vores billeder. Førhen skulle vi lave en masse billedredigering, som komprimering, skalering mv. med hvert enkelt billede, men det er vi nu fri for,” siger en yderst tilfreds Martin Maaløe.

Referencedatabase grundlag for kommende sagsbehandlingssystem
Ringsted Bygningsentreprise er så begejstret for deres nye referencedatabase i Tangora Portal CMS, at de har besluttet at benytte de indlejrede funktioner til at opbygge et nyt sagsbehandlingssystem på deres kommende intranet.
Det nye website har stor betydning for vores kommunikation, og vi er glade for, at vi kan videreudvikle på vores Tangora Portal CMS licens med en intranetportal. Den erfaring vi har skabt med referencedatabasen bruger vi nu til at bygge et sagsbehandlingssystem, hvor vi kan samle alle vores tråde i ét system. På denne måde kan vi nemt og hurtigt få et overblik over vores mange sager – alle kan herved følge med i hvor langt sagerne er nået, opfølgning, kontrakter osv.” slutter Martin Maaløe.

Om Ringsted Bygningsentreprise
Ringsted Bygningsentreprise har gennem de seneste 10 år specialiseret sig i udvendig bygningsforbedring, og er blandt de foretrukne sjællandske samarbejdspartnere til renovation af tage, vinduer og facader. Ringsted Bygningsentreprise har tilknyttet 80 håndværkere på fast basis, som løser bygningsprojekterne.
15x15.gif
Tilbage
Gå til forsiden