Individuelle designs uden begrænsninger

Et Tangora website kan have et individuelt design uden kreative begrænsninger. Dermed kan websitets udseende følge organisationens øvrige designlinje.

Et individuelt design leveres oftest som en timeydelse på konsulentbasis fra den Tangora Partner, der leverer løsningen. Med modulet Site Designer kan kunder også selv opbygge websitets overordnede layout.

Individuelt design
Der kan oprettes forskellige sites/områder på websitet. Forskellige sites kan anvende individuelt design og individuelle domæner/webadresser eller genveje (fx www.tangora.dk/kundecenter). Det gør det muligt at samle flere websites i én Tangora Portal CMS løsning, inklusiv intranet og ekstranet.

Professionelle webdesigns med peg-og-klik
Med Visual Designer i modulet Site Designer er det nemt at opbygge et webdesign som et såkaldt DIV-baseret layout ved blot at pege og klikke. Et DIV-baseret layout har nogle markante fordele i forhold til performance, søgemaskineindeksering og tilgængelighed.

Lav CSS uden at kode
Normalt skal DIV-baserede layouts håndkodes med CSS og HTML-koder, men i Tangora Portal CMS og Tangora mini sker opbygningen visuelt via peg-og-klik, som automatisk genererer de bagvedliggende grafikker, CSS og DIV-elementer, der skaber layoutet. Det gør opbygningen af designs meget hurtigere, mere fleksibel og samtidig kan personer uden kode-kompetencer nu bygge designs, som normalt er forbeholdt folk med tekniske kompetencer inden for CSS og HTML-programmering.

Visual Designer kan anvendes i modulet Site Designer til opbygning af overordnede sitelayouts samt til opbygning af sidelayouts og layouts på nyhedssider, listesider og lignende funktionssider.


Visual Designer - NavigationDesigner


Ovenfor vises et screendump af Visual Designer i opbygningen af et sitelayout i Site Designer. Her indeholder "navigationsværktøjet" Navigation Designer flere muligheder for design af navigationen, med både en lang række foruddefineret designskabeloner, samt mulighed for brugerdefineret navigationstypografi. Du vælger selvfølgelig bare ved at pege og klikke.


 

 

Genvej til denne side: www.tangora.dk/fritdesign

Gå til forsiden