Overskrift:

Webudvikler

Beskrivelse:

Til Tangoras leveranceafdeling søger vi en webudvikler med flair for informationsarkitektur. Din uddannelsesretning er ikke afgørende, men vi forventer, at du har erfaring med databaser og opbygning af brugerinterfaces - enten fra dit studie eller fra konkret erhvervserfaring.  

Oplæring vil foregå i Tangoras supportafdeling, hvor du i en periode vil indgå i supportteamet og supportere kunder på Tangora platformen. Efter endt oplæring vil du i samarbejde med Tangoras projektledere komme til at opsætte avancerede internetbaserede digitaliseringsløsninger til vore kunder. Dit daglige virke vil derefter bestå i at konceptualisere kundernes flow og processer og implementere disse i kundens Tangora løsning. 

Tangora er et konfigurerbart produkt, der gør det muligt at konfigurere avancerede datamodeller og lave brugergrænseflader uden brug af kodning. Vi forventer, at du som minimum har erfaring med et af de gængse webudviklingssprog og databasemodellering.

Hvad kan vi tilbyde dig

Hos Tangora bliver du en del af en organisation i vækst og med nye og spændende udfordringer. Du kommer til at arbejde i et team præget af et højt kompetenceniveau og tæt samarbejde omkring det at få løst opgaverne. Du bliver samtidig en del af en vækstvirksomhed med spændende udviklingsmuligheder.

Vi tilbyder den rigtige kandidat gode personlige udviklingsmuligheder og en konkurrencedygtig lønpakke med pensionsordning, sundhedssikring, 5 ekstra årlige fridage, frokostordning, bredbåndsforbindelse hjemme, mobiltelefon m.m.

Om Tangora

Tangora leverer komplette webløsninger og forretningssystemer baseret på Tangora CMS. Tangoras digitaliseringsplatform bygger på Microsoft .NET teknologi. Vi har kontorer i Aalborg, Hørsholm og Wroclaw (Polen). Dette job er tilknyttet leveranceafdelingen i Aalborg (Novi). 

Tangora er en økonomisk velfunderet virksomhed uden gæld og med solid likviditet. Vi har leveret over 1.700 kørende webløsninger. Blandt kunderne er Danske Spil, Difko, Pindstrup, Hededanmark, TS-gruppen, 3-stjernet, Microsoft, Apotekerne, Vinoble, Givskud Zoo, Kaufmann og Ønskebørn.


Ansøgningsfrist

08-10-2017

Kontaktperson

CTO, Martin Heltborg Jensen
mhj@tangora.dk

© 1999-2024 Tangora Software A/S   |   GDPR   |   Persondatapolitik   |   Cookie-politik   |   Klik her for at ændre samtykke